Udskriften eller labels kommer ud på den forkerte printer
Fakturaen, pluksedlen eller labels kommer ud på en anden printer end forventet – eller en ny medarbejders labels havner på den almindelige kontorprinter.
Sådan vælger KeyBalance printer
KeyBalance bruger de printere, der er installeret i Windows:
- Er intet andet sat op, bruges Windows' standardprinter.
- Med logiske printere kan man styre, at bestemte udskrifter (fx labels, pluksedler eller jobsedler) altid går til en bestemt printer.
- Logiske printere kan sættes op for alle brugere eller pr. bruger.
Læs mere i Brug af Printer.
Typiske årsager og løsninger
Ny bruger eller ny pc. Den logiske printer er sat op for de eksisterende brugere, men ikke for den nye. Så bruges Windows' standardprinter. Sæt den logiske printer op for den nye bruger – se guiden.
Printernavnet er ikke det samme på alle pc'er. Logiske printere peger på printerens navn. Hedder printeren noget andet på den nye pc, kan KeyBalance ikke finde den. Navnet skal være helt ens på alle pc'er, der skal bruge opsætningen.
Printeren vises ikke i KeyBalance. Printeren skal være installeret og virke i Windows. Tjek printerindstillingerne i Windows og test med et andet program.
Det er kun denne ene gang. Højreklik på udskriftsknappen for at vælge en anden printer til en enkelt udskrift. I printdialogen kan du også se og skifte den valgte printer. Se Print dialog.
Kontakt support
Bliver udskriften ved med at gå til den forkerte printer, selvom opsætningen ser rigtig ud – fx kun når der udskrives flere linjer ad gangen – så kontakt support. Oplys hvilken udskrift, hvilken bruger og navnet på den printer, der burde bruges.