Gå til indholdet

Indkøbsordre (rekvisition)

Introduktion

Indkøbsordre (rekvisition) bruges til at oprette og håndtere indkøb af varer eller tjenester fra leverandører. En rekvisition er grundlaget for at oprette en bindende ordre til en leverandør og sikrer, at der er styr på indkøbsprocessen.

Systemet giver dig mulighed for at:

  • Oprette nye indkøbsordrer hurtigt og nemt.
  • Tilføje varer eller tjenester, der skal indkøbes.
  • Holde styr på status for indkøb.

Sti: Indkøb → Indkøb

Fanen Indkøb i menuen med Kreditor, Vare, Forespørgsel, Indkøb, Faktura og Modtagelse

Listen Indkøb viser alle indkøbsordrer med Ordre nr., Kontonr, Ordre dato, Ønsket l.dato, Navn og Ordrestatus.

Hvordan den bruges

  1. Opret en ny indkøbsordre:

    • Klik på Ny linje (det grønne plus i værktøjslinjen, eller tryk Alt+Ins) i listen Indkøb.
    • Udfyld nødvendige oplysninger, såsom leverandør, dato og Reference.
  2. Tilføj varer eller tjenester:

    • Tilføj en linje i varelinjerne nederst.
    • Indtast varenummer eller beskrivelse og angiv antal og pris (A'pris).
  3. Gem og afslut:

    • Posten gemmes automatisk, når den oprettes.
    • Luk ved at trykke Esc eller klikke på krydset i øverste højre hjørne.

Indkøbsordren med fanen Indkøb, Totaler / Bogføring, varelinjer og knapperne til højre

Indkøbsordren har fanerne Indkøb, Leverandør, Lev. Adresse og Dimensioner samt området Totaler / Bogføring.

Knapperne på indkøbsordren

Knapperne på indkøbsordren med forklaringer

Knap Det gør den
Rekvisition Udskriver ordren (rekvisitionen) til leverandøren.
Modtag sed. Udskriver modtagseddel.
Modt.kladde Udskriver modtagelseskladde.
Bogfør indkøb Bogfører indkøbsfakturaen.
Restordre print Printer salgsordrer i restordre med samme varer som på indkøbet.
Lever alt Leverer hele ordren.
Bogf. følges. Bogfører følgeseddel.
Følgesedler Viser følgesedler på ordren.
Genberegn type Genberegner ordren efter skift af ordretype.

Under Yderlige funktioner finder du bl.a. Send rekvisition, > Dokumenter, Arkiver ordre, Kopiering, Notater, OrdreLinjer og Sammenlign. Nederst på ordren viser Vis forespørgsel, Vis Faktura(er) og Vis Log de tilhørende forespørgsler, fakturaer og loggen.

Læs mere om at modtage varerne i Modtagelse og om leverandørens faktura i BS Indkøb.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvordan sender jeg en rekvisition?

Åbn indkøbsordren under Indkøb → Indkøb, klik på knappen Rekvisition (eller Send rekvisition under Yderlige funktioner), og vælg om den skal sendes på mail, automatisk eller til pdf.

Kan jeg sende rekvisitioner på edi?

Ja, men første gang få hjælp af en KeyBalance konsulent, så alt bliver opsat korrekt første gang.


Video: Sådan opretter du en indkøbsordre