Gå til indholdet

BS Kassekladde

Introduktion

BS Kassekladde gør det muligt at oprette kassekladde-linjer direkte fra en PDF eller et billede. Funktionen bruges ofte til at håndtere kvitteringer og andre små bilag, der er uploadet eller taget via KeyBalance-appen. Det effektiviserer bogføringen og sikrer korrekt dokumentation.

Du ser bilaget ved siden af kladdelinjen, mens du konterer, og bilaget bliver knyttet til posteringen, når du bogfører. Bogfører du uden bilag, så brug den almindelige Kassekladde.


1) Åbn BS Kassekladde

  1. Gå til Økonomi → BS Kassekladde. Listen Kassekladder med direkte BS bogføring. åbner med kolonnerne Kladdenr, Beskrivelse, Oprettet dato og Bruger.
  2. Dobbeltklik på en kladde. Fanebladet KasseKladde med bogføring direkte på BS (pdf / billede) åbner.

En ny kladde opretter du med Ny linje (Alt+Ins) i listen, på samme måde som i den almindelige kassekladde.

Listen Kassekladder med direkte BS bogføring


2) Billedets opbygning

Billedet er delt i tre:

Område Indhold
Kassekladde, denne bogføring (til venstre) Beskrivelse, Kladdenr, Oprettet dato, Dato bogført og Balancer (Balance, Balance periode, Balance i år). Under dem står kladdelinjerne med bl.a. Skanningsbilagnr, Kontoart, Kontonr, Dato, Bilag, Tekst, Beløb og Modkonto
Knapperne i midten << KasseKladde: Bogfør kladde (Ctrl+B) og Udskriv kladde (Ctrl+U). BilagSkan >>: +Bilag fra fil og +Bilag Tom (begge: "Tilføj nyt bilag/ny fil til kladden")
Åbne BS til bogføring (til højre) De bilag, der venter på at blive bogført, med Bemærkning, Kreditor, Fak. Dato, Fak. Nr, Fak. Brutto og Finans Konto

BS Kassekladde med kladden, knapperne og Åbne BS til bogføring


Hvordan bruges BS Kassekladde

  1. Modtag bilaget
    Upload bilaget som PDF eller billede via mappe, e-mail eller appen under Kvitteringer. Du kan også tilføje en fil direkte fra kladden med +Bilag fra fil. Bilagene står i listen Åbne BS til bogføring til højre.

  2. Opret kassekladde-linjen
    Dobbeltklik på bilaget i Åbne BS til bogføring. Billedet Opret / Rediger bogføring for bilag … på kladden: … åbner, og der oprettes en kladdelinje med bilagets skannummer som Bilag og bilagets bemærkning som Tekst.

  3. Udfyld linjen
    Til venstre ser du bilaget som PDF eller billede, og felterne Skan Nr., Bemærkning og Evt Kreditor (Kreditor nr). Til højre udfylder du linjen: konto, beløb, modkonto og eventuelle dimensioner (Projektnr, Afdeling). Med Ny linje (Alt+Ins) kan du fordele bilaget på flere linjer, og Bilag Summeringer viser, om bilaget balancerer.

  4. Bogfør bilaget
    Gå tilbage til kladden. Bilaget står nu som linje i kladden med Skanningsbilagnr udfyldt og er væk fra listen Åbne BS til bogføring. Når kassekladde-linjerne er korrekt udfyldt, klikker du på Bogfør kladde (Ctrl+B). Bilaget bogføres og tilknyttes den relevante postering.

Opret / Rediger bogføring for et bilag med PDF og kladdelinje

Bilaget er flyttet ned som linje i kladden

Bemærk: Sletter du linjen igen i Opret / Rediger bogføring, kommer bilaget ikke automatisk tilbage i listen Åbne BS til bogføring.


Vil du vide mere?

Læs om den almindelige Kassekladde, Omkostningsbilag og Kontoplan.


Video: Sådan bruger du BS Kassekladde

I denne video gennemgår vi BS Kassekladde, over videoen findes vejledninger som tekst.