Skip to content

Fejl ved modtagelse af fakturaer fra NemHandel 17 - 19 april 2026.

I forbindelse med opdatering af vores certifikat i NemHandel er der desværre sket en fejl.

Det har betydet, at vores kunder ikke har stået korrekt registreret i NemHandelsregistret i weekenden. Fra fredag formiddag til søndag eftermiddag har CVR / EAN / GLN kun været registreret til at kunne sende – ikke modtage.

Afsenderne har derfor fået en fejlmeddelelse i stil med denne:

E-APS24006: The receiver 'iso6523-actorid-upis::0088:57xxxxxxxx' does not support document type 'busdox-docid-qns::urn:oasis:names:specification:ubl:schema:xsd:Invoice-2::Invoice##OIOUBL-2.1::2.1' according to the SMP lookup.

Fejlen er nu rettet, og det vil virke ved en ny afsendelse. Vi kan desværre ikke selv aktivere en genafsendelse, da dette skal ske fra de enkelte afsendere.

Fejlen skyldes en uhensigtsmæssighed i den måde, NemHandel konfigureres på. Vi beklager, at dette er sket, og vi har nu tilrettet vores opsætning, så vi fremover ikke kan blive ramt af samme fejl.