Skip to content

Kom i gang med skanning

KeyBalance kan arbejde sammen med stregkodeskannere. Men "skanner" dækker over to helt forskellige opsætninger, som ofte forveksles — og de sættes op på hver sin måde.

Start med at finde ud af, hvilken af de to du har.


Hvilken vej er min?

Håndterminal med appen Skanner koblet til en pc
Ser ud som En robust "telefon" med pistolgreb eller skanneknap En løs skanner ved siden af en pc
KeyBalance kører I appen på selve terminalen I Windows-klienten på pc'en
Typiske mærker Zebra, Newland Datalogic, Zebra, DelfiScan
Bruges typisk Lager, produktion, ude mellem reolerne Butik, kasse, pakkeri
Sæt op efter Zebra eller Newland Skanner til Windows-pc

Du kan også skanne med kameraet i den almindelige app på en telefon. Det kræver ingen opsætning overhovedet, men er langsommere end en rigtig skanner — fint til en enkelt vare, ikke til en hel lageroptælling.


Sådan virker det i praksis

Uanset hvilken vej du har, er princippet det samme: du stiller dig i det felt i KeyBalance, der skal udfyldes, og skanner. Stregkoden lander i feltet, præcis som hvis du havde tastet den.

I nogle skærmbilleder er der lavet ekstra programmering, så KeyBalance selv finder ud af, hvad du har skannet. På fx en detailordre kan det betyde:

  • Der skannes et medarbejder-id → sælgeren skiftes
  • Der skannes en betalingsmåde → betalingen sættes til fx Dankort
  • Der skannes en vare → der tilføjes en linje med 1 stk, eller den eksisterende linje tælles op

Om det er sat op hos jer, afhænger af jeres løsning — spørg jeres KeyBalance-konsulent.


Virker det ikke?

Symptom Prøv dette
Der sker intet, når jeg skanner Står markøren i det rigtige felt? Skanneren sender kun til det felt, du står i
Koden kommer ind, men uden linjeskift Skanneren mangler at sende Enter/CR efter koden — teknisk opsætning
Det virkede i går Genstart skanneren og enheden. Ved Bluetooth: tjek at den stadig er parret
Skanneren virker helt død Den er sandsynligvis sat til COM-tilstand uden at være tilsluttet rigtigt — se Skanner til Windows-pc

Selve opsætningen af en skanner er teknisk og laves normalt én gang sammen med jeres KeyBalance-konsulent eller jeres IT. De følgende sider er skrevet til den opgave.


Sider om opsætning