Skip to content

Kom i gang med KeyBalance-appen

KeyBalance-appen findes til iPhone, Android og som webadgang i en browser. Det er den samme løsning — appen henter blot færre data undervejs og er derfor hurtigere og mere stabil, fx på en tankstation med dårlig dækning.

Denne side viser, hvordan du henter appen, logger ind første gang, og skifter mellem apps bagefter.


Hent appen

iPhone / iPad Android
QR-kode til KeyBalance i App Store QR-kode til KeyBalance i Google Play
Åbn i App Store Åbn i Google Play

Scan QR-koden med telefonens kamera, eller søg efter KeyBalance i butikken.

Skal du bruge web i stedet? Så skal du ikke installere noget — du skal blot bruge jeres virksomheds KeyBalance-adresse i browseren. Den får du af jeres administrator.

KeyBalance App logo med Apple, Android og Web ikoner


Første login — find din server

Appen skal først vide, hvilken virksomhed du hører til. Det kan ske på tre måder.

Scan QR-kode (nemmest)

Har din virksomhed givet dig en QR-kode, scanner du den direkte i appen. Så springer du servervalget over og kommer direkte til login.

Log ind med e-mail

  1. Åbn appen — du ser startskærmen
  2. Tast din arbejds-e-mail, fx dit.navn@virksomhed.dk
  3. Tryk Fortsæt

Det er faktisk kun det, der står efter @, der bruges — appen slår domænet op og finder den rigtige server.

KeyBalance App login skærm med email indtastning

Har din virksomhed flere apps — fx en lager-app og en salgs-app — vises en liste. Vælg den, du skal bruge. Har virksomheden kun én, springes trinnet over.

Log ind med Microsoft

Trykker du Log ind med Microsoft, sendes du til Office 365 og logger ind med din normale Microsoft-arbejdskonto. Appen modtager din e-mail og finder serveren automatisk — præcis som ved e-mailmetoden.

Har virksomheden sat Microsoft-login op, bruges det samme login til selve adgangen, så du ikke skal taste brugernavn og kodeord bagefter.

Bruger du web i en browser? Så kræver Microsoft-login en ekstra opsætning hos KeyBalance A/S, fordi jeres konkrete web-adresse skal registreres på forhånd. I appen på telefonen er der ingen ekstra opsætning. Se Sådan tilgår du KeyBalance.


Login

Når appen har fundet din server, vises login-skærmen. Tast dit KeyBalance-brugernavn og kodeord og tryk Log ind.

KeyBalance App brugernavn og kodeord login

Er alt i orden, mødes du af din hjemmeskærm. Hvad der står på den, afhænger helt af, hvad der er sat op hos jer.

KeyBalance App hjemmeskærm med funktioner


Skift app, skift bruger, log ud

Fra tandhjulet / indstillinger øverst kan du:

Valg Hvad sker der
Skift login Log ind som en anden bruger på samme server
Vælg app Gå tilbage og vælg en anden af virksomhedens apps
Log ud Vend tilbage til startskærmen

Kan du ikke logge ind?

Problem Løsning
"Domæne ikke fundet" Kontakt jeres administrator — e-maildomænet er muligvis ikke registreret
Forkert brugernavn eller kodeord Kontakt jeres administrator
Der er slet ingen adgang til appen Din bruger skal have licensen Web/App/Lite eller Navngivet — se Licens og demo
Appen ser mærkelig ud på Android Android System WebView skal opdateres — se vejledning
Microsoft-login virker i appen, men ikke i browseren Web-adressen mangler at blive registreret — kontakt jeres KeyBalance-konsulent

Gammel Android WebView fejlvisning


Se også