Automatisk salgsgebyr
Forskellige metoder til gebyr
KeyBalance har et par forskellige muligheder for automatisk at påføre gebyrer.
Den oprindelige/simple måde kan påføre ét gebyr, men bliver til gengæld automatisk beregnet, når ordren opdateres. Det nyere (udvidede) gebyr kan tage en række ekstra faktorer med i beregningen. Til gengæld skal den aktivt aktiveres, før ordren er opdateret.
Helt simpelt sagt kan den oprindelige metode fx udregne fragt eller ekspeditionsgebyrer af typen "Gebyret er 150,- ved ordrer under 1500,-". Den udvidede kan tage højde for, at kunden skal have EAN eller papirfaktura, mens der er to momsfrie og et momspligtigt gebyr ved forskellige købsgrænser.
I denne artikel vil vi gennemgå det simple gebyr. Der vil senere komme en artikel om det udvidede gebyr.
Opsætning
For at opsætte det simple gebyr skal der helt primært:
Oprettes en gebyr gruppe Oprettes en gebyr trappe Debitor eller ordre skal markeres med gebyr gruppe
Eksempel
I Menuen System -> Firmaoplysninger -> Pris - Rabat - Gebyr -> Gebyr benyttes de to øverste punkter.
Under "Fak.Gebyr grupper" oprettes en gruppe per gebyr, man ønsker at anvende. Bemærk, at et gebyr er i en valuta, så der skal fx laves forskellige grupper, hvis gebyret skal anvendes i forskellige valuta.
Under "Fak. Gebyr" opsættes det konkrete gebyr. Her angives de forskellige satser en linje per sats. Satserne kan styres af antal, nettobeløb eller vægt. Vi har netop implementeret dette i standardstystemet, så man kan nå denne "trappe" direkte ved at dobbeltklikke på gruppen i foregående punkt. Den kommer dermed i en kommende opdatering.
Jeg laver i dette eksempel to linjer. Husk at give linjerne den korrekte gruppe som i forrige punkt. Bemærk, at "Min Mængde" hænger sammen med typen. Så i dette tilfælde er det min mængde af beløb:
- FakturaNetto, MinMængde = 0, Gebyr%=0, Gebyr før moms=150, Tekst="Ekspeditionsgebyr"
- FakturaNetto, MinMængde = 1500, Gebyr%=0, Gebyr før moms=0, Tekst="Ekspeditionsgebyr"
Herefter finder jeg den/de konkrete debitor(er) eller profil(er) og sætter gebyret på dem.
Dette giver mig et ekspeditionsgebyr på 150,- ved ordrer på under 1.500,- (og 0 kroner ved over 1.500,-).
Bemærk, at det kun slår igennem på ordrer, der oprettes EFTER, at debitor er ændret.
Gode råd
- Bemærk at gebyret er i ordrens valuta, så der skal laves en gruppe per valuta.
- Hvis der er kunder der IKKE skal have gebyr, så kan man bare undlade at give dem en gebyrkode. Men det kan være en fordel at lave en 0-Gebyr gruppe. Dermed er der ingen tvivl om at det er aktivt valgt. Ellers kan nogle blive i tvivl om hvorvidt man har glemt at overveje gebyr eller aktivt fravalgt det.
- Husk at debitorprofiler er en god måde at styre gebyrgrupperne på.
Evt bestemt FINANSKONTO
Ønskes der at gebyret skal på en bestem finanskonto sættes det op under:
System / Firmaoplysninger / Program setup
Under fanen Debitor / Salg sættes kontonr på under Salgsgebyrkonto