Skip to content

Salg af maskiner uden indkøb

Introduktion / Koncept for funktionen

Denne funktion bruges, når du sælger en maskine, som endnu ikke er købt eller leveret.
Maskinen markeres som Afventer indkøb og salget registreres med posttype 09 – Salg.
Indkøbet bogføres senere med 01 – Køb, og summen af 01 (køb) og 09 (salg)maksimalt være 1 stk pr. maskine.

Vigtigt: Maskiner er unikke og må aldrig bogføres via kassekladder. Brug altid Salg/Indkøb for at bevare korrekt kostpris, lagerstatus og historik.


Regler og økonomi ved “Afventer indkøb”

  • Forventet kostpris: Skal udfyldes — trækkes ud af lageret med det samme, så dækningsbidraget (DB) fordeles korrekt over månederne.
  • Forventet købsdato: Bruges til at filtrere på maskiner, hvor fakturaen mangler eller købet endnu ikke er bogført.
  • Når indkøbet bogføres (01 – Køb), justerer KeyBalance automatisk den faktiske kostpris i forhold til den forventede.
  • KeyBalance kræver et “Afventer indkøb”, før maskinen kan sælges.

Step-guide: Salg før indkøb

  1. Gå til Maskinkort for den maskine, der skal sælges.
  2. Klik på Opret indkøb (systemet laver automatisk status = Afventer indkøb).
  3. Udfyld Forventet kostpris og Forventet købsdato.
  4. Gå derefter til Salg → Maskiner.
  5. Klik + for ny maskinordre.
  6. Vælg kunde (og evt. kontaktperson/reference).
  7. Tilføj maskinnummeret på en linje med posttype 09 – Salg.
  8. Udfyld salgspris, rabat og leveringsdato.
  9. Tilføj evt. 08 – Mersalg (tilbehør) og 00 – Omkostning (klargøring).
  10. Tjek oplysninger, priser og posttyper — KeyBalance gemmer automatisk.
  11. Send ordrebekræftelse til kunden, eller fakturere med det samme.

Når indkøbet er klar

  1. Opret/åbn indkøbsordre → tilføj samme maskinnummer med posttype 01 – Køb.
  2. Modtag/bogfør indkøbet.
  3. KeyBalance justerer automatisk den faktiske kostpris i forhold til den forventede.

Fordele ved at bruge “Afventer indkøb”

  • Korrekt DB i regnskabsperioder: Forventet kostpris fordeler udgiften på korrekt periode.
  • Bedre planlægning: Salg og forventet leveringsdato registreres med det samme.
  • Automatisk kostprisjustering: Mindre risiko for fejl og manuelle rettelser.
  • Let opfølgning: Filtrér på forventet købsdato for at finde manglende fakturaer.

Tips

  • Brug linjenotat (Ctrl+L) til at tilføje ekstra info om maskinen.
  • Ved byttehandel: tilføj kundens maskine som 01 – Køb på samme ordre.
  • Ret aldrig maskinøkonomi via kassekladder.

Salg uden indkøb – skærmbillede


Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvordan sikrer jeg, at maskinen er reserveret til kunden?

Ved at oprette et salg på kunden. KeyBalance sætter status korrekt og sikrer, at maskinen vises som reserveret.

Hvad gør “Forventet kostpris”?

Den trækker værdien ud af lageret allerede ved salget, så DB fordeles korrekt, og store udsving undgås mellem måneder.

Hvad bruges “Forventet købsdato” til?

Til at filtrere og finde maskiner, hvor fakturaen endnu ikke er bogført, eller købet mangler.

Hvad hvis den oprindelige maskine ikke kan skaffes?

Returnér/kreditere 09-posten på den gamle maskine og opret 09 på den nye. Bogfør derefter 01 på den nye. Fjern afventer indkøb på den oprindelig maskine og arkiver maskinnr.

Kan jeg fakturere, før maskinen er købt?

KeyBalance tilader det hvis "Afventer indkøb er korrekt oprettet", så hvis det er aftalt med kunden.