Skip to content

Bogføringsdato i KeyBalance

Bogføringsdato er en central funktion i KeyBalance, når du vil se:

  • hvordan regnskabet så ud på en bestemt dato
  • rapporter i et tidligere eller andet regnskabsår
  • saldoer og bevægelser ”som om vi stod dér i tiden”.

Kort sagt:

Bogføringsdatoen styrer, hvilke posteringer der regnes med i rapporter og visninger.


1) Hvad er bogføringsdato?

Bogføringsdatoen er den ”gælder pr.”-dato, som systemet bruger til:

  • saldo-beregninger
  • bevægelser i periode
  • sammenligninger med sidste år
  • budget til dato osv.

Når bogføringsdatoen sættes til fx 31-12-2024, vil:

  • saldi, bevægelser og rapporter vise status pr. 31-12-2024
  • posteringer efter denne dato ignoreres i beregningen.

2) Hvor bruges bogføringsdato?

Bogføringsdato (eller datoafgrænsning) bruges bl.a.:

  • i finanskonto-oversigten (felter som:
  • Saldo til dato
  • Bevægelse i periode
  • Saldo t.d. s.å. osv.)
  • i forskellige rapporter og udskrifter, hvor du vælger:
  • periode ”til og med dato”
  • sammenligning med sidste år/budget mv.
  • ved analyse af tidligere perioder, fx:
  • hvordan så balancen ud ved sidste årsafslutning?
  • hvad var DB pr. 30.06?

3) Typiske anvendelser

3.1 Se tallene ”som de så ud den dag”

Eksempler:

  • Du vil se, hvordan regnskabet så ud ved halvårsstatus.
  • Du skal genskabe en rapport, revisor har modtaget tidligere.
  • Du vil se likviditet, egenkapital eller resultat pr. en bestemt dato.

Sæt bogføringsdatoen til den ønskede dato – så beregner KeyBalance saldi og bevægelser ud fra posteringer op til og med den dato.


3.2 Arbejde med andre regnskabsår

Hvis du har flere regnskabsår i systemet, kan bogføringsdato bruges til at:

  • hoppe tilbage i et tidligere regnskabsår
  • se rapporter, som om du stod midt i det gamle år.

Eksempler:

  • Se resultat/balance pr. 31-12 sidste år
  • Sammenligne januar i år med januar sidste år, hvor tallene er beregnet korrekt til den historiske dato.

4) Bogføring vs. bogføringsdato (vigtigt skel)

  • Bogføringsdato på en postering
  • den dato, der står på selve bilaget/posten.
  • styrer, hvilket regnskabsår/periode posten tilhører.

  • Bogføringsdato som visnings-/analysedato (det vi beskriver her)

  • en systemdato, du sætter for at styre, hvilke poster der tages med i beregninger og rapporter.

Du ændrer altså ikke posternes datoer ved at ændre bogføringsdato – du ændrer kun ”hvad vi kigger på”.


5) Gode vaner med bogføringsdato

  • Brug bogføringsdato aktivt, når du:
  • laver perioderapporter
  • sammenligner perioder/år
  • vil genskabe et billede af økonomien på en bestemt dato.

  • Vær bevidst om, hvilken dato der er sat, når du:

  • undrer dig over, hvorfor saldi ikke matcher ”i dag”
  • ser forskel på rapporter trukket med samme opsætning, men anden dato.

  • Dokumentér gerne:

  • ”Rapport udskrevet med bogføringsdato: XX-XX-XXXX”
  • især ved materiale til revisor, bank eller andre eksterne.

6) Kort opsummering

  • Bogføringsdato styrer, hvilke posteringer der indgår i:
  • saldi
  • bevægelser
  • rapporter.
  • Brug den til at se, hvordan regnskabet så ud på en bestemt dato, eller til at arbejde i andre regnskabsår.
  • Du ændrer ikke på posteringerne – kun på tids-snittet, du analyserer.

Det gør bogføringsdatoen til et superværktøj, når du vil kigge tilbage i tiden og være helt præcis på:

”Hvordan så vores økonomi ud lige præcis dér?”